Om Farmisan Aps

Baggrund og udvikling af Warming Basiscremer

Baggrundshistorien

I 1998 stiftede Jørgen Warming, produktchef i Glaxo Lægemidler med ansvar for dermatologi, og direktør Steffen Møller, selskabet Skincare Aps med det formål at udvikle fedtcremer til forskellige dermatologiske lidelser.

Udviklingen af Dr. Warming

Sammen med professor i dermatologi, Niels Veien Aalborg, defineredes et stor behov for fedtcremer med få ingredienser og et meget højt fedtindhold. Efter 2 års udvikling og test på en række patienter med atopisk dermatitis og svære eksemer blev en fedtcreme med 85% fedtindhold og med følgende ingredienser mineralsk olie, hvidt bivoks, en naturlig blødgører og vand udvalgt. Produktet fik navnet Warming Basiscremer efter Jørgen Warming.

SkinCare ApS henvendte sig udelukkende til praktiserende dermatologer og dermatologiske afdelinger i Danmark. Warming Basiscremer blev hurtigt at basisprodukt som hudpleje hos patienter med atopisk dermatitis. psoriasis, kontakteksemer herunder håndeksemer. I 2005 blev Warming Basiscremer testet overfor Locobase og Ceridal på dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital af professor Wulf.

Resultatet var at Warming Basiscreme kom bedst ud på parameterne: fugtbevarende egenskaber og øgning af hudens elasticitet. Disse egenskaber blev i 2014 bekræftet i en dermatologisk praksis i Madrid. Warming Basiscremer anvendes i dag af de fleste dermatologer og dermatologiske afdelinger og børneambulatorier som standardprodukt.

Fra Skincare Aps til Farmisan Aps

I 2010 ændrede SkinCare ApS navn til Farmisan ApS. I 2012 blev Christian Ahlefeldt-Laurvig medejer. Praktiserende gynækologer og gynækologiske afdelinger henvendte sig til Farmisan og ønskede information om Warming Basiscremer, idet der var et behov for fedtcremer med højt fedtindhold og påsmøring af sart hud og slimhinder hos deres patienter.

I 2019 skifter Warming produkterne navn til 92% Dr. Warming Basiscreme og Dr Warming Critical Care. Produktet har eksklusivitet hos lønproducenten.

Warming Critical Care

Efter samarbejde med gynækologisk afdeling på Herlev Hospital udviklede vi Warming Critical Care med samme indhold som Warming Basiscremer - men med en lidt anderledes viskositet, som gjorde at produktet omgående smeltede ved påsmøring af hud og slimhinde på genitalia. Warming Critical Care blev en succes og anvendes af langt de fleste gynækologer til de forskellige genitiale lichen sygdomme hos kvinder. Både dermatologer og gynækologer efterspurgte et produkt uden vandindhold og henvendte sig til Farmisan.

Hudplejeprodukt - ikke kosmetisk

Det er vigtigt at bemærke at Warmings produkter er et hudplejeprodukt, og ikke et kosmetisk produkt, og kan således ikke anvendes at personer med sund og fugtmættet hud, da den vil virke alt for fedtet. Warming produkterne findes på stort set alle apoteker i Danmark.

Produktudvikling

Farmisan ApS produktudvikler kontinuerligt. I januar 2021 introducerede Nordic Consumer Health vores skælshampoo med helt nye aktive stoffer, og i løbet af 2021 og 2022 vil der komme yderligere produkter på markedet.

Distribution

Farmisan ApS har indgået samarbejde med Nordic Consumer Health, som distribuerer produkterne i Norge, Sverige og Danmark.

Er du interesseret i at læse omkring dokumentationen af produkterne?